Retur til forsiden Retur til forsiden Retur til forsiden
Københavns Kommunes logo Publikationer   Indeks
SERVICE TIL DIG POLITIK OG DEMOKRATI FAKTA OM KOMMUNEN Print Lyt
 
 Byens styre 
 Byens planer 
 Økonomi og budget 
 Rapporter og Dokumentation 
 Debat og Indflydelse 
 Dagsordener og beslutningsreferater 


Foretræde for Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Der er mulighed for at få foretræde for Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Enkeltpersoner og grupper (normalt op til tre - fire personer) har mulighed for at fremlægge deres synspunkter i forbindelse med en konkret sag, der er på udvalgets dagsorden.

I forbindelse med foretræde for udvalget gælder følgende:

  • Udvalget skal på mødet godkende at foretrædet finder sted
  • Foretræde foregår normalt umiddelbart før det møde, hvor sagen drøftes i udvalget.
  • De fremmødte får mulighed for at give en kort redegørelse for deres synspunkter i forbindelse med en konkret sag.
  • Udvalgets medlemmer får herefter mulighed for at stille spørgsmål til de fremmødte, og der kan føres en dialog om sagen.
  • Der vil ikke finde nogen egentlig forhandling sted, men de fremførte synspunkter vil indgå i udvalgets fortsatte overvejelser. Den egentlige politiske behandling af sagen foregår for lukkede døre på selve udvalgsmødet.
  • Foretrædet forventes normalt ikke at overstige 15 minutter.

    Borgmesteren kan undtagelsesvis afslå et foretræde for udvalget, hvis han finder, at foretræde ikke har relevans for sagens belysning. Borgmesteren orienterer i givet fald udvalget herom på det førstkommende møde. Den/de, som får afslag på anmodning om foretræde, vil få en skriftlig begrundelse.


    Udvidet foretræde

    Formålet med udvidet foretræde er at give enkeltpersoner eller grupper og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets medlemmer en forbedret mulighed for dialog om de opgaver, som Uddannelses- og Ungdomsudvalget er ansvarlig for, og som optager borgerne.

    I forbindelse med udvidet foretræde gælder følgende:
  • Udvalget skal på mødet godkende at foretrædet finder sted
  • Udvidet foretræde skal vedrøre de sagsområder, hvor Uddannelses- og Ungdomsudvalget har den umiddelbare forvaltning
  • de personer, som får udvidet foretræde for udvalget, får mulighed for at give en kort redegørelse for sagen. Udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til de fremmødte, og der kan føres en dialog om sagen
  • udvidet foretræde gennemføres umiddelbart inden det egentlige udvalgsmøde
  • anmodning om foretræde skal af hensyn til orientering af udvalget fremsættes 8 hverdage før udvalgets møde
  • udvidet foretræde gives til enkeltpersoner eller grupper på max. 5 personer
  • varigheden af udvidet foretræde bør ikke overstige 15 min.
  • Borgmesteren godkender anmodninger om udvidet foretræde og orienterer udvalget om eventuelle afslag. Afslag kan gives af tidsmæssige grunde, eller hvis sagen ikke skønnes at være relevant. Der kan max. gives tilladelse til 2 udvidede foretræder pr. udvalgsmøde. Udvalget kan beslutte, at udvidet foretræde i givet fald skal gennemføres i forbindelse med det næste udvalgsmøde
  • Uddannelses- og Ungdomsudvalget kan efter det udvidede foretræde i forbindelse med udvalgets godkendelse af dagsordenen beslutte, at sagen skal optages på dagsordenen for det pågældende møde - hvis sagen ikke allerede er på dagsordenen - eller eventuelt på et kommende møde

    I forbindelse med gennemførelsen af udvidet foretræde skal man være opmærksom på udvalgets besøgsrunde til skoler, institutioner m.v. Det udvidede foretræde skal i givet fald foregå på besøgsstedet.

    Anmodning om foretræde/udvidet foretræde rettes skriftligt til borgmesteren. Adressen er:

    Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen
    Direktionssekretariatet
    Rådhuset
    1599 København V
    Fax: 33 66 70 38
    E-mail: direktion@uuf.kk.dk

    Anmodning om foretræde skal normalt være Direktionssekretariatet i hænde senest kl. 11.00 mandagen før udvalgets møde om onsdagen. Anmodning om udvidet foretræde skal være Direktionssekretariatet ihænde senest kl. 11 om mandagen ugen før udvalgets møde den efterfølgende onsdag. Anmodningen skal indeholde navne og adresser på de personer, som ønsker foretræde. Borgmesteren sørger herefter for, at personen/gruppen indkaldes.

    Eventuelt skriftligt materiale til udvalget skal kopieres i 20 eksemplarer og være Direktionssekretariatet i hænde senest dagen før udvalgsmødet.